Facebook, Instagram, Twitter, Linkedin... Hvor mange sociale netværk er du på? I og med at vi er mere og mere på internettet, bliver mulighederne for at udfolde vores onlineidentitet stadig større. De sociale medier er en glimrende platform. Ikke alene kan man med meget lille indsats vedligeholde gamle bekendtskaber, man kan også tilegne sig nye. Over 3 millioner danskere er på Facebook, over 1 million er på LinkedIn og omkring en kvart million er på Instagram. Og hvis dine kunder er der, så skal du også være det!
Hvad vil du bruge det til? Men inden du opretter profiler på alle sites med en like-funktion, så tøv lige en kende. Det er nemlig vigtigt, at du ikke bare hopper på alle sociale medier bare fordi de er der. Ligesom med al anden marketing, er det nødvendigt først at lægge en strategi. Hvilke platforme giver det mening at du er til stede på? At være på Facebook med det formål at skabe direkte salg er en dårlig idé. Det er heller ikke nok, bare at være på, for at kunne få følgere. Men at have en Facebook-side, for at kunne generere trafik fra Facebook og over på dit website er et reelt mål. Generelt er de sociale medier ikke der, hvor du skal lægge blogindlæg og længere tekster op. Tværtimod skal du bruge dem til at henvise til der, hvor indholdet er.
Tilpas dig mediet Men vær lige fortrolig med mediet først. Overvej hvilken tone der passer til det enkelte medie, og hvad dets brugere forventer af indholdet på det. Det handler om at møde kunden i øjenhøjde. Er du på Tumblr, er det måske ikke lige de tunge statistikker der skal lægges op. Tumblrs kernebrugere har nemlig primært fokus på humoristiske eller nuttede indslag og billeder. Omvendt er det nok ikke på LinkedIn du skal poste den søde hundehvalpevideo din kone viste dig i weekenden. Tilpas dit indhold til den enkelte platforms overordnede tone - dog uden at gå alt for meget på kompromis med dit firmas identitet.